Jeg husker tydeligt den dag, hvor jeg selv knækkede læsekoden på en bog, hvis sindsoprivende indhold var noget i stil med: Li og Lo så en ko.
Jeg husker også tydeligt, hvordan min egen datter nægtede at gøre det samme. Hun kunne ikke se pointen i at bruge krudt på at læse noget så lamt, når hun og jeg var i fuld gang med Ringenes Herre.
Først tre år senere knækkede hun læsekoden på Harry Potter og på ord som: Polkaprikket lommetørklæde. Det satte mig i gang med at skrive letlæsningsbøger.
Krævende letlæsere
Nye læsere er lige så forskellige som alle andre mennesker. Men mange vil gerne have spænding, humor, sprogligt overskud og overraskende handling, selvom det, de har brug for, er forudsigelige historier i et enkelt sprog med mange gentagelser. Det er den slags læsere, jeg skriver til. Sådan nogen som min egen datter fx.
Efter at have skrevet en snes letlæsningsbøger kan jeg i øvrigt afsløre, at det ikke kun er læsekoden, man kan knække. Skriv-letlæst-koden er også knækkelig.
Letlæsning til alle aldre
Jeg har både skrevet til indskolingen og til læsere med særlige behov:
-
Serierne om Zombien Zom og Doktor Lulu er til den første læsning af rigtige historier med humor og noget på hjerte. Begge i lix 5.
-
Serien om Filip M. Lund, hemmelig detektiv, er til børn i 1.-2. klasse, der lige har knækket læsekoden, men kan også læses af ældre børn
-
Kugler over Nørrebro er tænkt til drenge på 12-14 år, der læser usikkert og uvilligt, men som forventer alderssvarende sprog og indhold
- Dybt nede er en del af Gyldendals MELLEM_RUM-serie til elever i udskolingen, der ikke læser alderssvarende, men forventer ægte YA
-
Det perfekte mord er skrevet til voksne indvandrere, der er ved at lære dansk, og som udmærket kan læse, bare ikke på dansk (endnu).
Og mange flere er på vej ...
