Foredrag / Mellemtrinnet - Gyserworkshop
Jeg har holdt gyserworkshop på:
  • Ravnholm Skole afd. Nærum (5.a)
  • Ravnholm Skole afd. Nærum (5.b)
Begge med støtte fra Huskunstnerordningen
 
Hver klasse fik 2 hele dage med masser af individuel respons og sparring. Egenbetalingen var 2.000 kr.
Kunstfonden støttede forløbet med de resterende 18.000 kr.
 
Forud holdt jeg et gyserforedrag for begge klasser. Det støttede Kunstfonden med det fulde beløb på 6.000 kr.
 
Modellen: "Fælles foredrag + 2-dages workshops for hver enkelt klasse" kan varmt anbefales.

Mellemtrinnet - Gyserworkshop

Jeg er vild med gysergenren og har skrevet masser af gysere.
 
Og så er jeg vild med at holde skriveworkshops om gysere.
Det er fantastisk at se, hvad der sker, når man får åbnet til det ur-dyb, der findes i os alle, uanset alder og kultur.
 
Så snart børn får et sprog, har de direkte adgang til en afgrund af fælles gods: gamle myter, overtro, eventyr og folkeviser. Det hele ligger allerede derinde og er let at aktivere.
 
I løbet af fx to intense skrivedage guider jeg børnene til at skrive lange eller kortere gyserhistorier. Undervejs får de masser af individuel sparring og respons. Til slut præsenterer eleverne deres arbejde - hvis de har lyst - og ellers gør jeg det gerne.
 
Forløbet giver et stort fagligt og personligt udbytte. Også for mig :) 

"Det var en helt fantastisk oplevelse at have besøg af Ellen Holmboe. Inden hendes besøg mødtes vi og planlagde detaljerne, så forløbet passede til vores elevers behov.

Hun var velforberedt, og hun havde undersøgt en masse inden hendes besøg, hvilket gjorde det meget relevant for eleverne. Hun var god til at møde eleverne, hvor de var i deres skriveproces, og hun tog sig tid til at give hver enkelt feedback.

Det kan helt klart anbefales at booke en skriveworkshop."

Tine Møller og Simon Bang, dansklærere, Ravnholm Skole afd. Nærum
 
Mulighederne for at få støtte fra Kunstfonden er gode.
 
 
Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 23. marts 2025