Tre forsøg. Det var en stor dag, da det lykkedes, og jeg var meget, meget glad.
Inden da havde jeg skrevet i mange år og gået to år på Forfatterskolen for Børnelitteratur, så på den måde har jeg brugt meget mere end tre forsøg på at skrive noget, der var godt nok til at blive udgivet.
2) Hvorfra for du alle de ideer til bøgerne – de er jo herre gode
Tak :) Ideer kommer alle vegne fra, især hvis man er nysgerrig. Noget har jeg oplevet selv. Noget har jeg hørt. Meget har jeg læst. Jeg læste fx i en netavis, at der er faldet en masse døde fugle ned fra himlen, og at ingen ved hvorfor … Sådan noget sætter gang i fantasien.
Det er fine er, at man kan lære at få ideer, og at man får flere ideer, jo mere man skriver. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg får tit ideer ved at læse fagbøger, ved at vende ting på hovedet, ved at sætte ting på spidsen eller ved at spørge: hvad nu hvis?
I serierne får man meget forærende. En detektivdreng som Filip M. Lund er jo altid i gang med at opklare livets store spørgsmål, så det giver meget at skrive om. Det samme gælder B.I.T.Z.-pigerne, der kæmper en umulig kamp for at blive seje. For dem er alting en konkurrence, selv et krybbespil i skolen, og så kører historien.
3) Hvordan kommer du fra ide til færdig bog?
Det er meget forskelligt. Ideen til den nye Filip-bog fik jeg for længe siden, nemlig at han skulle opklare Mysteriet om meningen med livet. Der gik bare syv år, inden jeg fandt ud af, hvordan han skulle gøre det, men så blev historien også skrevet på ingen tid.
Da jeg skrev Jernkysten, brugte jeg lang tid på at læse om Vestkysten i gamle dage. Det gav en masse ideer, som endte med at blive til fire gyserhistorier.
Ideen til min første bog, billedbogen Geparden Geo, lå i flere år og var ikke helt rigtig og ikke helt forkert. Så en dag fandt jeg ud af, at den skulle forenkles og skrives på vers, og så fungerede det hele.
At komme fra ide til færdig bog handler nok tit om at komme helt ind til kernen af historien. Men hvordan det skal gøres er forskelligt fra bog til bog.
4) Hvad var det sværeste ved at skrive Ønskebørn?
Ønskebørn var egentlig ret let at skrive. Det er sådan en vend-tingene-på-hovedet-idé; for når voksne kan vælge, at de kun vil have perfekte børn, hvad ville der så ske i en verden, hvor de perfekte børn også kun ville have perfekte forældre?
Jeg skrev først historien i en meget kort udgave til konkurrencen om Drengelitteraturprisen. Bagefter skrev jeg den om, så den blev lang nok til en bog. Blandt andet ved at opfinde en nabofamilie. Det var rigtig sjovt.
5) Er der nogle af figurerne i dine bøger, der ligner dig? Og hvis JA – hvordan?
Jeg er lige så nysgerrig som Filip M. Lund, men ikke nær så selvsikker som ham. Jeg ved for eksempel ikke, hvad meningen med livet er.
Jeg er nok sådan en blanding af den jordnære Tove i B.I.T.Z. og hendes modsætning Zille, der har ild i røven og gang i tusind ting på én gang.
6) Har du nogle gode råd til børn, der gerne vil skrive bøger selv?
Skriv løs, og skriv om! Man skal træne rigtig meget for at blive god til ting – også til at skrive. Og det bliver først rigtig godt, når man er villig til at smide selv lange tekster ud eller skrive dem om. Måske endda mange gange. Det er også en god ide at læse meget, så man kan man se, hvordan de dygtige forfattere gør.
7) Hvilken børnebog eller serie ville du ønske du havde skrevet?
Jeg ville gerne have skrevet Janne Tellers Intet. Det er en fantastisk bog, man kan læse igen og igen, også som voksen.
Der er mange serier, jeg gerne ville have skrevet, men det er nok mere tv-serier for voksne som Breaking Bad, The Sopranos og The Wire eller de sjove som Big Bang Theory og Modern Family. Sådan nogle hvor man næsten ikke kan vente på det næste afsnit, og hvor man ser personerne fra mange sider.
8) Skal du være forfatter til evig tid?
Det håber jeg. Jeg har en lang liste med ideer liggende, så der er nok til mange år.
9) Skriver du på en bog lige nu?
Ja, flere. Jeg er ved at gøre de næste fire Filip M. Lund-bøger færdige, og så er jeg ved at starte B.I.T.Z.-serien op igen. Der er så mange gode historier i de skøre tøser, og jeg har allerede fem nye bøger liggende i skrivebordsskuffen plus ideer til lige så mange til.
… og en hel masse andre projekter, som det er for tidligt at sige noget om endnu. Så det korte svar er: Ja, jeg skriver altid på mindst én bog.
10) Hvordan ved du om din bog er god?
Det kan man mærke. Desværre kan man miste overblikket, når man har siddet længe alene med en historie, men så har jeg heldigvis min skrivegruppe. I skrivegruppen mødes jeg med nogle andre børnebogsforfattere. Vi læser hinandens ting og siger, hvad der er godt og skidt. Det er en stor hjælp.
En god redaktør er også en stor hjælp til at gøre en bog bedre. De kan se alt det, man ikke længere selv kan få øje på, fordi man har haft næsen begravet i teksten alt for længe.