Jeg har skrevet 35 bøger til mellemtrinnet, så der er noget for enhver smag:
Gys, humor, action, romance, realisme
Faktion, fabler, science-fiction, meta-fortælling
Seriebøger, billedbøger, letlæsningsbøger, noveller, romaner, illustrerede bøger
Vi kan aftale på forhånd, om jeg skal fokusere på et tema eller en genre. Eller vi kan lade eleverne vælge, hvad de vil høre om, undervejs. Begge dele fungerer fint.
Uanset hvad får eleverne et kig ind i mit forfatterværksted og forfatterliv, og de får svar på de evige spørgsmål: Hvor får du dine idéer fra? Hvordan blev du forfatter? Hvordan bliver en bog til?
En oplagt mulighed er at kombinere et foredrag med en skriveworkshop, samme dag, eller med et passende mellemrum, hvor I kan nå at arbejde med den genre, vi vælger at skrive i, fx
Superskurke-workshop eller
Gyser-workshop.