Kugler over Nørrebro er et ægte skud- og flæskesværsdrama - i højt tempo med lav lix. Den henvender sig til unge, især drenge, der ellers ikke kan drives til at læse.
Anmeldelser
"Jay Jay får besøg af sin fætter fra Jylland - den pæne, rene spejderdreng af en fætter, som Jay Jay ikke rigtig gider.
Jay Jay fra Nørre Bronx må ændre mening om fætter Bo. For hvem er det, der gang på gang klarer ærterne, da kuglerne pludselig flyver om ørerne på drengene og Store B og hans bande i BMW'en jagter dem gennem byen?
God actionhistorie med overraskelser og gang i.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Herre godt!"
Palles Gavebod
"Godt nyt til de læsesvage 13-15-årige drenge med tre ungdomsromaner: lette at læse, formidabelt illustreret, fyldt med indre eller ydre handling - og med et sprog, der er værd at tage i munden.
I "Kugler over Nørrebro" får streetwise JJ besøg af sin usmarte fætter Bo fra Ho. Tyk og i spejderuniform. Men Bo overrasker med sine færdigheder gennem bogens hæsblæsende begivenheder. Færdigheder, man får af at vokse op i den stærke blæst i Ho og gå til spejder. For Bo kan cykle gennem kugleregn, lave bomber og redde liv. Jeg skraldergrinede!"
Anne Katrine Rask i Folkskolen
"Ikke så tit man ser en så actionmættet historie til denne målgrupe, men det er en vellykket bog, der i hele sit udtryk, sprog i øvrigt med en del slang, layout, typografi og ikke mindst de fremragende udtryksfulde farvelagte tegninger, bliver en helhed.
"En rigtig god actionhistorie, med humor, dramatik og overraskende indhold."
Lektørudtalelse
Med på Bent Rasmussens Litteraturliste 2011 over god letlæselig ungdomslitteratur, EMU/Skolebiblioteket.