Siden jeg flyttede til Gilleleje i 2019, er mine bøger blevet invaderet af havfolk. På godt og ondt.
Det mærker man tydeligt i Gys fra Gilleleje, der forener en grusom spøgelseshistorie med historiske fakta og lokal overtro om strandvaskere.
Beretningerne om strandvaskere, der går igen, hørte jeg første gang som barn. Ved Vestkysten, hvor jeg er vokset op, drev der nogle gange så mange strandvaskere i land, at man kulede dem ned i Dødemandsbjerge, fordi der ikke var plads på kirkegården.
Problemet er bare, at hvis en kristen sømand ikke bliver begravet i indviet jord, kommer han ikke i himlen. Derfor tvinges den druknede til at vandre om som strandvarsel for at finde nogen, der vil bære ham op til kirken. I Vestjylland skal man holde sig fra at vandre alene på stranden om natten, for så springer strandvarslerne op på din ryg.
I Gilleleje er det endnu værre, fordi byen ligger så tæt på stranden. Der kryber strandvaskerne omkring i gaderne og kradser på din dør!
Sådan en myte er jo ikke til at stå for.
Drengen med de bare ben
Egentlig ville jeg have skrevet fire selvstændige gys fra Gilleleje. Men allerede i den første historie dukkede den mystiske Aske op. Aske, Drengen med de bare ben, blev hængende. Han fulgte mine tanker om dagen, og om natten drømte jeg om ham. En nat stod han for enden af min seng og krævede at få fortalt sin historie.
Gys fra Gilleleje er historien om, hvordan en helt almindelig dreng blev til en genganger, der spreder død og ulykke på sin vej.
Bogen består af fem korte gysernoveller, og i den sidste løfter jeg sløret for, hvad der skete med Aske.
Mellem novellerne er der faktaafsnit, så læseren får lov til at følge min omfattende research. For er der noget, jeg elsker, så er det at grave dybt i gamle historiebøger og bøger om myter og folkesagn.
Her samler det hele sig med afsæt i Julestormen i 1902, der smadrede Gillelejes nybyggede håb og stolthed: Vestmolen, der skulle sikre fiskerne mod havets kræfter.
PS. Hvis læseren trækker paralleller fra fortidens angst for strandvaskere, de fremmede der kom fra havet, til nutidens bådflygtninge, er det absolut tilsigtet. Også selvom det ikke står nogen steder.