Fra usynlig til meget, meget synlig
Engang skrev jeg manus til De usynlige børn, en kortfilm om børn af alkoholikere. Indrømmet, titlen er skøn, fordi mange af disse børn netop gør sig usynlige. MEN hvordan viser man usynlighed på film?
Jeg prøvede og prøvede, og på et tidspunkt fik jeg nok. Nu ville jeg vise et svigt fra en alkoholikerfar, der var til at få øje på … midt i skolegården, for øjnene af alt og alle … og så skrev jeg skitsen til Grillfesten:
Forestil dig, at du og din far, der er slagter, hvert år står for grillmaden til skolens store grillfest. Og forestil dig så, at din far er røget i et sort hul af druk, og at du nu selv må få den grillfest op at stå for at dække over ham. Helt alene. Med konstant angst for, at kommunen kommer og tager dig, og hvem skal så passe på din far?
Så ved du, hvordan Max har det.
Børn som Max findes, og de findes sandsynligvis i hver eneste skoleklasse.
Det vil jeg gerne være med til at gøre synligt.
