Foredrag / Mellemtrinnet - Gysere!
 
Man kan lære uhyggeligt meget om litteratur ved at læse og skrive gysere. Det har jeg skrevet en danskbog om: "Kun et gabende sort hul - læs og skriv gysere i 5.-6. klasse."

Mellemtrinnet - Gysere!

Jeg er vild med gysere. Det samme er mange elever på mellemtrinnet.

Derfor er det en ren fornøjelse at snakke gys med 4.-6. klasse og løfte sløret hvor, for meget der ligger "under isbjerget" i mine bøger.

Jeg fortæller om research, inspiration og skriveproces og åbner for dialog om, at virkeligheden nogle gange er vildere end fiktionen, og ikke mindst; hvad der skræmmer os.
 
Undervejs kommer jeg også omkring, hvordan jeg blev forfatter, og hvordan en forfatter lever og arbejder. 
 
En oplagt mulighed er at kombinere et foredrag med en skriveworkshop, samme dag, eller med et passende mellemrum, hvor I kan nå at arbejde med gysergenren og fx indsamle vandrehistorier om skolen ("den døde pedel" er en klassiker).
 
 

   
 
 
 

Priser m.m.

Foredrag 

Varighed: 60-90 minutter
Pris: 6.000 kr. plus evt. transport og hotel.
Ved to foredrag samme dag er prisen 5.000 kr. pr. foredrag plus evt. transport og hotel.

Søg tilskud hos Kunstfonden til foredrag/workshop

Næste frist er 13/8 2025.

Hent CV og værkliste til ansøgningen (1 side Word)
 
 
  

Workshop 

Slip gruen løs for en stund. Book mig til en workshop, hvor eleverne skriver deres egne gysere eller superhelte/superskurke-historier. 
 
Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 23. marts 2025