Foredrag / Mellemtrinnet - Superskurkeworkshop
"Ellen var fantastisk til at hjælpe eleverne videre i skriveforløbet i hver eneste gruppe og netop deres skurke- og helteverden. Sikke en fantasi, eleverne havde. Der blev skrevet mange gode episoder, der kunne blive til gode bøger.
TAK til Ellen for et fantastisk forløb."
Jette Iversen, dansklærer, Uhre Friskole
 
 
Jeg har holdt Superhelte/Superskurke-skriveworkshop på:
Hørve Skole
Kaptajn Johnsens Skole
Uhre Friskole
Hver gang med tilskud fra Kunstfonden

Mellemtrinnet - Superskurkeworkshop

Skab dine egne superhelte og superskurke!
 
Med afsæt i Superskurkeskole-serien holder jeg en workshop, der taler lige ind i elevernes fascination af superhelte og -skurke. Og som aktiverer deres store passive forforståelse for episke fortællinger.

Vi arbejder med dualitet, skabelseshistorier, nøglescener og universer. Og så skal der ellers skrives løs, så eleverne har noget at arbejde videre med.

Helte/skurke-temaet åbner for spændende diskussioner om godhed og ondskab, om ondskab forklædt som godhed, om umoral og amoral. Ad bagvejen kommer vi omkring danskfaglige temaer som arketyper, myter, eventyr, synsvinkeskift, aktantmodellen, plotstrukturer m.m.
 
I grupper skal eleverne arbejde med længere tekster. De skal finde på karakterer, skabe universer og skrive nøglescener, mens jeg svæver over vandene og giver individuel respons og sparring. Kort sagt, de skal arbejde som rigtige forfattere.
 
Det bliver både sjovt og lærerigt.
 
Målgruppe: 4.-6. klasse.
Varighed: efter aftale. Typisk 2-2½ dag pr. klasse.
 

Du kan søge støtte til workshoppen gennem Huskunstnerordningen og Levende litteraturmøder for børn og unge.
 
"Vi havde et superspændende skrivekursus med Ellen Holmboe, hvor hun fortalte om hendes bøger, og hvor vi skulle skrive vores helt egen superhelte og superskurke bog. Bagefter skulle vi lave en book trailer af vores bog på en app." Hilsen Selma 5. klasse
 

Andre ønsker?

Jeg holder også skriveworkshops om andre emner, fx gysere, både kortere og længere forløb.
 
Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 14. april 2025