/ Den gode skurk
Tilbage til Superskurkeskole-siden

Superskurkeskolen 1 - Den gode skurk

Af Nicole Boyle Rødtnes
og Ellen Holmboe
Forsideillu og "klassefotos":
Kristian Eskild Jensen
193 sider, indbundet
Fra 10 år og op

Alvilda 2016

Den gode skurk

Magnus Løvenskjold har altid vidst, at han skulle være superhelt ligesom sine forældre. Og med sin medfødte evne til at løbe superstærkt burde det ikke være noget problem at blive optaget på superhelteskolen.

Lili, Magnus’ adoptivsøster, håber også på at blive optaget. Hun har ingen superevner, men har en fantastisk sans for teknik og gadgets. Men de to søskendes liv forandrer sig, da en voldsom ulykke dræber deres forældre og sender Magnus i kørestol. Hans drøm om superhelteskolen bliver knust. Men så melder en anden skole sig på banen …

"Den gode skurk" er første bog i serien om superskurkeskolen.
 
Skoleskema for Superskurkeskolen, 1. årgang
  • Sindssyge 1 i teori og praksis v/Sigrund Freude
  • Naturvidenskab/gadgets v/Elbert Einstein
  • Rappe replikker v/Show-Man og Snappy Comebacks
  • Trusler (skriftlige, mundtlige og multimediale) v/Snappy Comebacks
  • Heltologi v/Hermandine Hess
  • Penge v/Donald Dollar
Skoleskema for Superhelteskolen, 1. årgang
  • Idræt og valgfri flygning v/general Gorm
  • Yoga og afspænding v/Hippie-Heidi
  • Heltehistorie v/professor Phønix
  • Heltejura v/Frederik Ferrum
  • Hemmelig identitet v/Mr. Nobody
  • Rappe replikker v/Show-Man og Snappy Comebacks

Omtale

Lektør
"Der er fart over feltet og masser af grin, når det danske forfatterpar vender alt på hovedet og lader os følge undervisningen på både Superhelteskolen og Superskurkeskolen. For er skurke kun onde? Og er helte altid de gode?"
 
"Sproget er levende og skaber de vildeste billeder, som får en til at drømme om en filmatisering."
 
"'Antboy' åbnede ballet, og her bliver det bare endnu vildere og mere nuanceret."
 
"Skøn, skøn serie - også for de læsetrætte drenge."
 
Ann-Kristine Hald, Ord fra en bibliofil 
"Holmboe og Rødtnes har gjort det igen!" 
 
"en spændende børnebog om superhelte, superskurke, venner og søskende, som må finde deres vej frem i livet med eller uden hinanden."
 
Læs hele anmeldelsen på Ordfraenbibliofil
 
 
 
 
”Hvis du ikke kan flyve, er det, fordi du ikke vil det nok!”
 
Citat: General Gorm, underviser i valgfri flyvning på helteskolen
 
"Idræt overlader vi til tosserne på den anden skole. Hvis vi skal bruge muskler, køber vi dem ude i byen."
 
"På første år skal vi lære to ting: at tjene penge og sprænge ting i luften."
 
Citat: Professor Nemesis, rektor for skurkeskolen
 
Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 2. april 2024